Teenagemor

Efter sommerferien fik vi en lille killing, som ikke var stort andet end fire ben, et låddent hoved og et sted - skjult imellem ben og pels og mælketænder - en mavesæk på størrelse med den Hans narrer Hedetrolden med. Nu er den så ved at vokse til, lyder artigt sit navn ca 10% af tiden, hvis den er mæt og 100% hvis den er sulten. Den har allerede truffet dyrlægen hele tre gange for at få sin MFR og polio og hvad det hedder alt sammen.

Med 1½ teenager i huset var vi enige om at få hende steriliseret, hvilket så skete 6. oktober. Hjemvendt var hun meeget groggy og grøn i ørene efter sine to nye tats, og ned ad maven sidder fire fine sorte sløjfer, som først bliver fjernet fredag. For ikke at gnave i tråde og slikke sit nye ar, fik vi en blå krave med hjem, som hun skulle bære når ikke vi kunne holde fuldt opsyn med hende. Det er meget svært at være selvsikker 5 mdrs killing når øje-pote-koordinationen umuliggøres af sådan en stump blå kraveværk. Men underholdningsværdien for resten af familien er uovertruffen: hun ligner en fastelavnskat klædt ud som stegosaurus, og bold/kastaniejagt er helt uforudsigelig, når hun ikke kan se kastanien for kraven eller når hun hopper efter en bold, som forsvinder ud af syne før hun har fået sat poten på. Ak ja, det er hårdt at være berømt i familien. Værst er det - for os naturligvis - at hun heller ikke rigtig kan ramme sin bakke, så man skal vare sine trin, når man bevæger sig ud i gangen i mørke!

Sådan kan vi - art for art - gøre tilværelse så besværlig for hinanden.

 

 

 

af betteskov, som heller ikke bryder sig om kædebreve, men som ikke desto mindre er faldet i lige som jeg er ved at gøre i dette øjeblik ...

 

Her er reglerne:

1. Ræk ud efter den nærmeste bog
2. Slå op på side 123
3. Find den femte sætning på denne side
4. Læg denne og de følgende to sætninger ud på din weblog sammen med disse instruktioner.
5. Kommentér citatet.
6. Tag fem andre personer og kreditér den som taggede dig.

Hold fast:

"Eftertiden har kaldt hende en genial politiker, og historikeren Arild Huitfeldt skildrede hende i 1604 således: "Hun var en prisværdig, skarpsindig og viis fyrstinde, hvad angår det, der hører til regimente og regering. Hendes herre fader (valdemar Atterdag) sagde, at naturen var faret vild med hende. Hun skulle have været en karl, men blev et kvindfolk."

Citatet stammer fra den bedste overspringshandling jeg har haft i forbindelse med en forskningsoplæg til et seminar Annelise Bistrups biografi om Dronning Margrethe II, og citatet ovenfor handler om Margrethe I. Mit eget oplæg handlede om accenter i det danske kongehus og hvordan netdebattører reagerer på dem og hvilke argumenter de anvender for at understøtte deres synspunkter.

       ORV!! Frederik er størst - hihi

Nåh, men jeg hygger altså med royale biografier ... i en grad så mine unger forærede mig den nye Frederik-biografi.

Og jeg sender bolden videre til ...

 

Septemberliv

Sussie

Min verden i verden

Tine

Pubertetspigensmor

- hurtigt overskuet

- oplagt genstand for julerevyer

- den skjulte kilde til overproduktion af mavesyre

- at man altid har friske eksempler på manglende professionalisme

- at man aldrig behøver at have svar på rede hånd, for beslutninger ta's uden at konsultere dem det berører

- det grundige indblik man får i hvor lidt man tilsyneladende behøver at orientere sig om stedlige forhold, eksterne samarbjeder, personalepleje

- at man finder ud af hvor gode kolleger man har

 

Velkommen til den nye universitetsreforms konkrete følger for hverdagen på et større humanistisk institut!

Fem fødselsdage, 2-3 sociale sammenkomster ud over kaffeniveau, 3 store arbejdsopgaver der skal afsluttes, 2 halvdagsmøder, 8-12 mundtlige eksaminer (og censorerne har ikke - gentager IKKE - fået materialet til tiden pga noget-nær-sammenbrud- på eksamenskontoret), 15 hjemmeopgaver (hvis det kan gøre det), 6 arbejdseftermiddage som frivillig i udvekslingsorganisation, 1 gadefest, 3 spolerede nætter pga. ubetænksomme teenagere på den nærliggende legeplads, Teeanagers eksaminer og gymnasieskift, Tweens hovsa-lektier inden ferien, 31 dobbelte katteaffodringer, 3 matte søndage, 117 dårlige undskyldnninger for ikke bare at få tingene gjort.

 

Glæder mig usigeligt til ferien!

- men det er ikke dem alle hun bryder sig om at stå ved.

Måske er jeg bare en vældig naiv mor, som tror at det faktisk er muligt at få rygerånde af at kysse en ryger-kæreste. HM!

Vi er begge på facebook.com, hvor jeg fik en besked om at hun havde udfyldt en test-agtig ting (facebook flyder med den slags tidsfordriv) - og med nysgerrighed læste jeg jo hendes svar: drikker du? Ja. Ryger du? Ja. Avaffornoget?? må jeg liiige få den igen? Ryger du? JA!??? Nååh, aha, nå sådan!

Næste morgen- blid konfrontation. Nej, det gør jeg ikke! Hvad? come on!

Langsomt langsomt står hun ved det. Er tilsyneladende mest festryger, social ryger - hvad hedder det? At hun ved hvad VI synes er der ikke tvivl om, men at hun synes det er attraktivt har jeg svært ved at forstå.

Særest og mest foruroligende er dog, at hun fastholder sin pletfrihed i stedet for at stå ved det og så få .. høhø .. røg for det. På den lange bane er det sgu noget lort ikke at turde ta' skraldet, men stå ved sit valg. Dét får min uro til at ulme langt mere end de gløder hun hastigt træder ud, inden nogen, der kender hende og os, ser hende.

- sagde Mand, da hollænderne skød over mål og missede chancen for at bringe sig foran. Det er måske den mest overraskende side af ham: at han interesserer sig for fodbold i en grad, så han gladelig sidder med Tween i sofaen og ser landskamp, mens jeg sidder med den bærbare. Og så alligevel, så bliver han pludselig blød i blikket og trykker min hånd og sender luftkys. Det er næppe rødvinens skyld, så måske skulle jeg bare tage imod det. Kampen slutter kl. 22.00 - og hollænderne har lige brændt igen! Sommeren er god.

For dælen hvor er sådan et krondyr dog stort! Sådan på størrelse med en fiat punto, hevet en meter op i luften på fire ben og udstyret med gevir og tandbeskytter.

Nogle dådyr spærrede stien, da vi skulle cykle hjem fra Rådvad, hvor der havde været fødselsdagsfrokost for tidligere Nabo. Flokken delte sig i to efter en stirrekonkurrence med Tween og Teen - om det svarede til at vinde er jeg ikke sikker på, men et af dådyrene følte sig åbenbart kaldet til at afmærke sit territorium på golfbanen (!) ... kompensation? I hvertfald fik den overbevisende væltet det fine gule flag, som var stukket i jorden/hullet/hvad hedder det på golfsk? Hvor macho er man så som dådyr?

Nåh, vejret var fint og man kan trods alt glæde sig over at kræene ikke er udstyret med vinger og en lyst til at stryge lavt over motionsløberne på Ermelundssletten.

Men altså: golfbane i dyrehaven ... det var der vist ikke da jeg var barn ...

... så var den 4-dages arbejdsuge nærmest en straffelejr. Gosh! Her troede man engang for længe side at jobbet som uni-underviser/forsker ville være ensbetydende med fleksible arbejdstider. Helt løgn er det ikke: fx. flexede mit arbejde helt ind i Påskeferien, som ellers var planlagt til at være afspadsering og begyndende hyggeneddykning i litteratur til et nyt oplæg jeg holde i maj, og allerede inden fredag eftermiddag havde jeg igen 6-8 timers overtid. Nåh, men med to undervisningsdage og et kursus er det næppe til at undgå, men præcis hvornår jeg skal komme i 0 igen, er vist et åbent spørgsmål. At der bliver hældt lige rigeligt nok op i arbejdsbægeret (også med det jeg ikke synes jeg når på en ordentlig måde) vidner 2x24-timers-hovedpine med nakkespændinger kun alt for klart om.

Nåh, en ny uge truer ...

 

vinden gav min fine blåmønstrede paraply dødsstødet i dag, da jeg skulle hente Tween fra bussen, så hun kunne besøge mor på arbejde. Hun var mudret godt ind fra fødderne og halvvejs op til livet efter en fald på mudderbakken ved skolen. Med sådan en pige, hvad skal man så med drenge???

Eftermiddagen endte i bytur, hvor vi købte fødselsdagsgave til yngste fætters fest fredag ... og så lige kager fra La Glace til aftentheen. Det er svært at vide, at Mands Sarah Bernhard står og venter på ham i køleskabet ... han må være på trapperne ... og det er heldigvis snart Påske ... også selv om jeg ikke kan holde helt fri er jeg bange for.

 

Da jeg selv var teenager tilbragte jeg kampdagen med at lægge planer for hvordan jeg ville være aktivistfeminist når jeg blev stor. Da jeg senere tilbragte et år i Polen var 8. marts en dag, hvor kvinderne blev hyldet på lederplads i aviserne, mandlige venner kom med blomst (!) og ens arbejdsplads uddelte gavecheks til en af de statslige butikker - lige nok til et tørklæde, hvis man kunne nøjes med kunsstof.

I dag tror jeg næsten at Information er den eneste avis, som holder dagen i hævd på forsiden, og hverken Tween eller Teen har den fjerneste anelse om, hvilken betydning dagen har (haft?) for markering af ligestillingskampen herhjemme. Men hvor meget har det hjulpet, når Københavns Universitet først kan forvente ligestilling om 248 år (!) med det tempe tingene har nu?

Nåh, måske ER jeg bare sur eller har dårlig samvittighed over at have været på jagt efter nye forårssko (uden held) i stedet for at holde brandtaler for mine døtre.

Men Mands velduftende øvelser i køkkenet (treretters italienskinspireret middag) kan måske hjælpe på det? Han står der i hvert fald ikke fordi det er 8. marts! han står der stort set året rundt og undskylder og detailleplanlægger nødløsninger, hvis han en sjælden gang er nødt til at overlade madlavningen til mig. På den måde kan man roligt konstatere, at kvinderne forlængst er kommet ud af køkkenet herhjemme ...

... er perfekt lyd til en stille aften, hvor Tween er gået i seng, Teen rydder op på sit værelse inden Ny Sheik kommer.

Teen har brugt eftermiddagen på at farve hår sammen med en veninde. Teen blev mørkblond (vistnok i virkeligheden så tæt på sin naturlige hårfarve man kan komme uden at lave en Britney for så at lade det vokse ud igen) - veninden en slags vinrød, eller bourgogne, eller cinnober, eller tomat, eller eller eller ... efter at have set Bob Harris i Lost in Translation (DR2 mandag) skulle vælge tæppefarve til et rum hjemme er jeg faktisk pludselig i tvivl om, hvilken rød veninden blev. Men rødt var det - hun faldt næsten i ét med væggen i vores spisestue.

Jeg farvede aldrig hår med min veninde i den alder eller barberede ben ... vi nøjedes med at sladre om fantastiske fremtider med hvem vi nu var lune på. Dejlig sikker afstand til virkeligheden, som helst ikke skulle komme for tæt på ... i så fald skulle den først trænge sig forbi vores mødre, vil jeg tro. Oh, it's been a long time since then ... Man tror det er rædsomt at være teenager, men det er bare til man selv får én. Det grinede vi meget af på arbejdet idag. Men være foruden - det ville ingen af os trods alt. Man har vel pli.

Har haft en rigtig velfortjent dag omgivet af søde små lommeservietter, en meget kælen kat og internettet.

Er ved at blive fortrolig med Facebook og har fundet den familiegruppe min kusine har oprettet - så kan det være der kan komme lidt familiekontakt ad den vej.

Tog så lige i samme hug og tjekkede om der mon var nogen på Facebook som jeg deler mit mærkelige fornavn med - og sandelig! der var én, som jeg så skrev til og som pt gik hjemme med småbørn og i øvrigt aldrig før havde mødt en navnefælle. Det har hun så nu og vi har lavet vores egen lille gruppe ... og inviteret én til som hedder det samme som os bare som efternavn.

Det net er en sjov fætter.

kl. 4 i morges. Arrgh!

I de 43½ time vi var på farten sad vi i bil i mere end halvdelen af tiden. Det var en rasende hyggelig fægtetur: Knaldgod træner, rare forældre, søde børn ... at de så alle tre også kom hjem med bronzemedaljer var da ikke helt dumt. Stævnet var velorganiseret, faciliteterne fabeltagtige og de vindende fægtere faktisk lige den klasse bedre, så det var ok ikke bare at vade op på podiet uden at skulle arbejde for det.

Heidenheim som det hele foregik i er en nuttet by, som grangiveligt ligner Hovedbanegårdens bjergtogbane - komplet med slot, flod, nuttede huse og togskinner. Læg dertil knitrende frost og høj blå himmel. Fed weekend og så selv om vi er trætte.

jeg smutter i seng nu. Mand har medbragt den gode cognac og luxuschokolade til det stearinlysoplyste allerhemmeligste ... og han ved at jeg ikke kan holde mig vågen. Tænk at den slags overbærende mennesker findes lige på mit matrikelnummer!